Velkommen til Billund kommune

Vi skaber rammerne for familien og de gode jobs

Drømmer du om at bo et sted, hvor rammerne for familielivet er trygge og med uanede mængder af muligheder og på samme tid har fokus på job- og karrieremuligheder, så er Billund kommune med dens centrale placering mellem Øst-, Syd-, Midt- og Vestjylland et strategisk godt sted at bosætte sig.

Vi har i Billund kommune et helt særligt fokus på at skabe de bedste muligheder for børn og deres familier, uanset om det handler om at træde de første spændende skridt ind i dagpleje/vuggestue, de næste vigtige skridt i skole og på ungdomsuddannelse eller de mange forskellige og udviklende skridt i fritiden.

Vi har dagplejer og vuggestuer. Vi har moderne daginstitutioner og syv kommuneskoler i forskellig størrelse. Vi har også international både skole og børnehave samt private børnehaver og skoler. Og alle steder er der fokus på leg, læring og kreativitet.

Samtidig er vi uden tvivl Nordeuropas sjoveste legeplads med LEGOLAND, Lalandia og det nye LEGO House, foruden et hav af mindre attraktioner og legemuligheder.

Ib Kristensen
Velkommen til Billund kommune

Borgmester
Ib Kristensen
Grindsted, april 2017

Vi er
  • Børnenes Hovedstad
  • En af Danmarks bedste erhvervs- og turistkommuner
  • Nordeuropas sjoveste legeplads

Børnenes Hovedstad skaber kreative verdensborgere

Leg er en af de vigtigste ingredienser i at udvikle kreative, sociale og problemløsende børn – og voksne – som tager del i en global og foranderlig verden og skaber gode liv for sig selv og deres omgivelser.

Billund by og kommune er derfor blevet rugekasse for projekter og aktiviteter inden for leg, læring og kreativitet, byudvikling i børnehøjde og erhvervsudvikling.

Visionen er, at børn i Børnenes Hovedstad lærer gennem leg og er skabende verdensborgere! Samtidig er det et klart mål, at den viden, der bliver skabt i Billund Børnenes Hovedstad, også skal komme børn regionalt, nationalt og internationalt til gode gennem vidensdeling, netværk og samarbejde.

Børnenes Hovedstad A/S blev etableret i 2012 af Billund Kommune, LEGO Fonden og en lang række andre forskellige og spændende interessenter.

www.capitalofchildren.dk

Tilflytter­service

Sparringspartner til en god start

Vores Tilflytterservice tilbyder gode råd og vejledning, og vi er hele familiens sparringspartner, som hjælper med at bevare overblikket i alle de opgaver, der altid vil være forbundet med et jobskifte og ikke mindst en flytning.

Tilflytterservice står altid klar med hjælp til en god start, og vores rådgivning og vejledning omfatter blandt andet:

  • Hjælp med job til ægtefælle
  • Rådgivning om boligmuligheder
  • Oplysning om pasningstilbud, uddannelse, fritid, oplevelser og kultur
  • Hjælp til opbygning af nye netværk
Marianne Hestbech Witte

Så hvis du lige er flyttet hertil – eller overvejer at flytte til Billund kommune, er du velkommen til at kontakte bosætningskoordinator Marianne Witte+45 2012 3133 eller mwi@billund.dk

Billund ErhvervsFremme udfører opgaverne for og i tæt samarbejde med Billund Kommune.

Byggegrunde til private og erhverv – billund.dk/grundsalg

Cases

Ledige jobs

Billund kommune rummer en række spændende virksomheder, der tilbyder job til den kreative, til håndværkeren, til den administrative, den nyuddannede og til alle, der drømmer om et godt job. Vi har også ét til din kæreste, mand eller kone.

Se jobs her:

jobindex.dk  jobnet.dk  ofir.dk BillundOnline.dk

Velkommen til Billund

Vi er Børnenes Hovedstad, vi forbinder verden med lufthavn og legoklodser - og sammen skaber vi rammerne for dig, der drømmer om et godt og trygt familieliv.

Se brochure